Mennesket har altid lagt hovedet tilbage og kigget forundrende op på de funklende stjerner på himlen. Der skulle dog gå mange hundrede år, før de lige pludselig kunne få detaljerede billeder af det, der faktisk var deroppe. Det hele skete takket være en mand ved navn Galileo Galilei. Lad os tage et kig på teleskopets historie!
Verdens første teleskop forandrede verden
Verdens første teleskop blev opfundet i begyndelsen af 1600-tallet. Det hele fandt sted i Holland, og en hollandsk brillesliber ved navn Hans Lippershey stod bag konstruktionen. Det var en primitiv kikkert, der blev brugt, men den fungerede dog.
På dette tidspunkt troede man, at Jorden var universets centrum, en overbevisning som blandt andet kom fra Aristoteles. Men nu ville en ny tidsalder begynde. Lige pludselig skulle man nemlig opdage, at Jorden, ligesom mange andre planeter, kredsede omkring Solen. Desuden skulle det vise sig, at der fandtes mange flere stjerner end man kunne se med det blotte øje.
Det hele begyndte med Galileo Galilei
Teleskopets historie er fuld af heftige opdagelser, der har forbløffet mennesker verden over i hundredevis af år. Den person, vi kan takke for at lægge grundlaget for alle disse opdagelser, er italieneren Galileo Galilei.
I 1609 kunne Galileo Galilei lægge hænderne på verdens første teleskop og forbedre dets konstruktion. Han fandt frem til, at en konveks og en konkav glaslinse havde en forstørrende effekt, når de blev placeret i hver deres ende af kikkertrøret.
Galilei eksperimenterede med stadigt større forstørrelser, og snart kunne han bruge sin kikkert til at studere himlen såvel som månen. Det var derfor at Galilei var den første til at opdage, at månen havde bjerge og et bakket terræn.
Teleskopets historie fortsætter – med fokus på Jupiter
Et år senere havde Galileo Galilei konstrueret en stjernekikkert med så høj en forstørrelse, at han kunne se Jupiter og fire himmellegemer, der cirkulerede rundt om planeten. Der blev det lagt fast én gang for alle, at Jorden ikke var universets centrum som alt kredsede rundt om. De fire himmellegemer viste sig derefter at være fire af Jupiters måner.
Galileo blev hurtigt anset som en af Europas bedste astronomer, men kirken modsatte sig hans idéer, og han blev derfor dømt til husarrest på livstid. Det var nemlig uacceptabelt at modsætte sig kirkens verdensbillede.
Fra glaslinser til enorme rumteleskoper
Teleskopets historie er virkelig interessant, og man kan tydeligt se, hvordan videnskaben har udviklet sig gennem årene. De første stjernekikkerter havde glaslinser, som forstørrede himlen. Sidenhen kom kikkerter med spejle, som opsamlede lysstråler og dermed kunne give endnu klarere billeder. Spejle anvendes stadig i dag som en af de mest almindelige konstruktioner.
Det var Isaac Newton, der konstruerede verdens første spejlteleskop. I 1668 kunne man derfor få meget skarpere billeder af rummet. Newtons tyngdelov forklarede også, at himmellegemernes bevægelser påvirkes af tyngdekraften.
I 1931 blev verdens første radioteleskop skabt, noget som også skulle komme til at revolutionere teleskopets interessante historie. Denne konstruktion gjorde det nemlig muligt at opdage to helt nye planeter. De befinder sig i deres eget solsystem, som ligger hele 980 lysår væk. Efter denne opdagelse kunne flere og flere ekstremt fjerne planeter blive opdaget.
Efter radioteleskopet kom det første rumteleskop til verden. Det blev sendt ud i rummet i 1968, og det er så forskelligt fra Galileo Galileis lille stjernekikkert som man overhovedet kan forestille sig. Rumteleskopet observerer de typer af stråling, som passerer Jordens atmosfære.
Nutidens moderne stjernekikkerter
I dag ved vi, at Jorden blot er en lille prik i et enormt univers. Vi befinder os i en af flere milliarder galakser. Midt imellem planeter, stjerner, måner og sorte huller svæver vores lille klode rundt. Det er takket være Lippershey og Galilei, at vi kunne begynde at opdage denne forunderlige verden bagom himlen.
Nutidens astronomer bruger flere typer teleskoper, både jord- og rumbaserede varianter, og teknologien er i konstant udvikling. Vi tør derfor godt love, at teleskopets historie ikke er slut endnu, men at der vil ske endnu mere på den front.