Vil du tage dit stjernekiggeri til næste niveau? Så findes der mange typer af tilbehør til teleskoper at fuldende dit udstyr med. Det kan være, at du drømmer om at få mere detaljerede billeder af planeter eller at begynde at fotografere rummet. Vi vil gennemgå de mest almindelige og populære typer af tilbehør for såvel nybegyndere som professionelle.
Fremover kommer vi også til at have købstips til det bedste tilbehør, vi kan finde.
Okularer
Det mest almindelige tilbehør til teleskoper er okularer. Det er netop okularer, som de fleste plejer at starte ud med at købe, når de anskaffer sig nyt udstyr. Normalt medfølger der et eller to okularer, når du køber din stjernekikkert, men for virkelig at kunne udnytte dens fulde potentiale, kan du med fordel udvide med nogle flere okularer.
Et okular giver dig forstørrelser af stjernehimlen, og uden dette tilbehør vil du ikke kunne se noget. Hvor stor en forstørrelse du får afhænger af teleskopets brændvidde. Det samme okular kan give dig forskellige synsfelter afhængigt af, hvilken kikkert du bruger. Et okular på 10 mm i en kikkert med en brændvidde på 700 mm giver dig 70 gange forstørrelse.
Du bør aldrig købe et okular, som giver mere end dobbelt forstørrelse regnet ud fra kikkertens diameter i millimeter. Ellers ender du med at få et sløret billede. En kikkert med en åbning på 100 mm bør derfor maksimalt have en forstørrelse på 200 gange.
Barlow-linser
Barlow-linser hjælper også med at forstørre det billede, du ser. Det er en slags konverteringsenhed, som forstørrer det billede som okularet viser. Linserne fås med forskellige grader af forstørrelse.
Astronomiske filtre
En anden ting, som er populær at fuldende en stjernekikkert med, er astronomiske filtre. Med dette tilbehør til teleskopet får du mulighed for at opnå en bedre kontrast. På den måde kan du få endnu mere detaljerede billeder af planeter.
Du kan også supplere med et månefilter, hvis du gerne vil dæmpe lysintensiteten. Månen lyser nemlig ekstra kraftigt, og med et filter kan du for eksempel se kratere bedre.
Filtrene gør det også mere sikkert for dig at kigge på himlen. På mange kikkerter er det vigtigt at have et solfilter for at kunne observere solen uden at beskadige dine øjne. Hvis du i stedet drømmer om at få et bedre overblik over planeterne, kan du prøve planetfiltrer med forskellige farver. Et rødt filter vil give dig en perfekt kontrast til Mars, mens et grønt filter passer perfekt, når du kigger på Jupiter
Stjernekort
Et stjernekort er det ultimative tilbehør til dig, som ikke er så bekendt med stjernehimlen. Kortene kan hjælpe dig med at navigere blandt planeter og finde de stjerner, som er synlige med det blotte øje. Stjernekort er perfekte, hvis du gerne vil lære at orientere dig på nattehimlen, og så er de også velegnede til børn.
Kameraer
Hvis du gerne vil i gang med at fotografere stjernehimlen og alle dens planeter, så skal du anskaffe dig et godt kamera. Det er bedst at investere i et planetkamera. Det er et teleskoptilbehør, som du ikke kommer til at fortryde at have købt.
Astrofotografering er virkelig sjovt, og du kan tage mange flotte, detaljerede billeder. Typen af udstyr, du har brug for, kommer an på dine ambitioner. Til planeter kan du bruge et almindeligt kamera. Hvis du derimod gerne vil fotografere galakser og stjernetåger, så kræver det noget mere avanceret udstyr.